torsdag den 22. marts 2012

Prototype test

Vi har nu testet vores prototype på Camilla fra holdet. Hun synes at det er en flot app, og kan godt lide designet. Det eneste hun ikke var så vild med, er vores typografi, edition, som hun synes er lidt "strukket ud". Men ellers kunne hun godt lide hvad hun så.

Designet til appen





De juridiske overvejelser

Ide beskrivelse:

Vores app er en gratis app, som alle kan bruge. Appen går i alt sin enkelthed ud på at folk kan hente hjælp fra andre. Hvis de har problemer, med at finde noget tøj, sko, og tilbehør.

Derudover vil appen tilbyde en ”ønskeliste” til de personer der har valgt at blive brugere. Og på den måde kan man hente sit, favorit tøj sko o. ligne ned og sende den til sine venner. Så de kan evt. for inspiration til hvad de skal købe til en, samt pris, størrelse og hvor den kan købes.


Ophavsretsloven siger:

Udgangspunktet i ophavsretsloven er at beskytte objektet og den, der har skabt (frembragt) værket (jf. § 1 i Immaterialret). Har to eller flere ophavsmænd samarbejdet om frembringelsen af et værk, har de ophavsretten i fællesskab (jf. § 6). Hvis ophavsmanden har overdraget sine rettigheder til fx en producent, er det producenten, der kan gøre den ophavsretlige beskyttelse gældende."

Krænkelser:

Hvis nogle skulle krænker vores produkt, vil det være en klar overtrædelser af ophavsretsloven, som kan straffes med bøde. Men det er dog sjældent, at der rejeses straffesager (ophavsretsloven § 76). Typisk rejser den krænkede krav om erstatning og godtgørelse (ophavsretsloven § 83). Og den som krænker ophavsretten har så pligt til at betale et rimligt beløb til den krænkende, både for udnyttelse og for de økonomiske skader som krænkeren har, måtte medføre.

onsdag den 21. marts 2012

Skitser over sider i applikationen




Her er vores skitser over de forskellige sider i vores applikation. Vi har skrevet lidt til nogle af siderne, for vores egen skyld, men også for at hvis vi skal forklare det, har vi dem der :-).

Persona og brugsscenarie


Personas:
Ida Larsen 20 år, bor lidt uden for København og studere på Niels Brock. Ida er meget modeinteresseret, og har derfor en blog, hvor hun bl.a. skriver om Copenhagen Fashion Week, som hun ofte besøger. Derudover er hun stor tilhænger af Facebook, fordi hun godt kan lide at vide om, hvordan det går med hendes venner og veninder. Hun elsker at læse modeblade og diskutere med sine veninder. Ida synes, at det er problematisk at have så stor interesse i mode, og samtidig være en fattig studerende. Derfor kunne hun godt tænke sig at kunne prioritere sine ”must haves” på en nem og overskuelig måde, så hun ikke ender med at købe de undværlige ting frem for de uundværlige.


Brug scenarie:
Ida har et problem. Hun holder fødselsdag for pigerne om 2 uger, og lige i øjeblikket er der rigtig mange ting hun ønsker sig, og det er alt sammen tøj, men hun har ingen idé om hvor man kan skaffe disse ting. På nettet har hun flere steder set billeder af ting hun godt kunne tænke sig, men det har været på blogs eller lignende, hvor der ikke stod hvor varen var købt. Hun opgiver i et kort øjeblik og går ind på Facebook. Pludselig ser hun et opslag fra sin veninde Sofie, der har postet et billede af den fedeste jakke, hvor der på billedet står ”Fashion Wishlist”, og Sofie har skrevet en kommentar om den nye app. Ida tænker ”hvad er dog det for noget?”, hvorefter hun griber sin Iphone for at downloade den gratis app.
Hun kommer ind på forsiden, hvor hun ser et galleri af billeder med noget super fedt tøj. Hun kan godt lide opstillingen, da den er overskuelig, samtidig med at man får en masse indtryk. Hun scroller længere ned for at kigge nogle billeder igennem. Hun trykker på et af billederne hvorpå der er en flot trøje som hun egentlig godt selv kunne tænke sig, så hun håber på, at der står hvor den er købt. Da hun kommer ind på siden, er billedet forstørret. Hun scroller ned for at se om der er information om varen, men alt hvad der står, er ”Ved I hvor man kan købe denne?”. Hun scroller længere ned, og ser at der er blevet kommenteret på billedet. Til hendes overraskelse, har de kommenterende hjulpet med at finde frem til, hvor man kan købe varen, og endda også hvor man kan købe noget tilsvarende til en billigere pris.
Ida går tilbage til forsiden hvor hun ser et par bukser hun kan genkende. Hun tænker at hun vil hjælpe vedkommende med at finde dem. Hun klikker sig ind på billedet, scroller ned og trykker i boksen hvor man kan kommentere, men lige i det samme popper der en besked op på skærmen. Man skal logge ind på at skrive kommentarer. Ok, tænker hun, hvorefter hun klikker ”opret”. Hun skriver e-mail og kodeord, og bom, så er hun oprettet. Hun skynder sig at skrive hvor bukserne er købt, hvorefter hun skynder sig at trykke på ”Min ønskeliste”, for nu kunne hun egentlig rigtig godt tænke sig at oprette sin egen ønskeliste. Hun finder billeder af nogle af hendes største ”must haves”, og håber på, at der er nogen der kan hjælpe hende med at finde ud af, hvor tingene kan købes. Efter hun har oprettet en liste med 4 ting, ser hun, at man kan sende listen til sine venner. Det vil hun gøre nytte af i forbindelse med hendes fødselsdag. Hun tilføjer 3 ting til, selvom hun godt ved hvor de kan købes, for så kan veninderne jo købe det som gave til hende.

tirsdag den 20. marts 2012

Moodboard


Dette er vores moodboard, hvor vi har valgt billeder af "rigtige" kvinder, med den betydning at der ikke står nogen stylister bag, men at det skal ligne, at det er helt almindelig taget billeder, så det på den måde appellerer til vores idé. Da vores målgruppe er kvinder, har vi derfor også valgt billeder af kvinder / tøj til kvinder og accessories.
Typografien hedder edition, og den har vi valgt fordi den afspejler sig meget i modebranchen, altså det er en typografi der visualiserer mode.
I farvepaletten har vi valgt at anvende de sort, (gråtonede) og hvide farver, som de primærfarver, da man associerer sort og hvid sig med dyrt og eksklusivt, ikke at det lige er det, det skal være, men at det godt må udstråle noget der er stilrent. Vi er ikke helt sikre på, om der skal være kontraster til farverne eller om vi kun kører videre med denne farvepalet, også får farverne igennem billederne der bliver lagt ud.

Problemfelt og problemformulering

Problemfelt

Nutidens unge har ofte for mange ønsker om ting, de godt kunne tænke sig at eje, især når det kommer til tøj, da der altid er noget nyt på markedet, men hvordan håndterer man dette når man ikke har pengene til det?

Problemformulering

Hvordan kan vi mest effektivt sørge for at, folk kan finde de ”must haves” de længe har ledt efter?

Hvordan kan vi hjælpe folk med at organisere deres ”must haves”, så de ikke ender købe alle tingene, men kun de ting de prioriterer højest?

Endelig idé

Vi vil lave en app hvor brugeren har et eller flere albummer (offentligt/privat/tøj/sko), som kan deles med de andre brugere. Disse album betragtes som brugerens ”ønskelister”, hvor man kan poste enten billeder fra nettet eller billeder man selv har taget. Man poster billedet i sit offentlige album, hvor andre vil kunne ”like” og kommentere, og evt. hjælpe med at finde ud af, hvor produktet eller tilsvarende kan købes billigst muligt.
Vores app er derfor et socialt medie, eftersom at folk hjælper hinanden og kommenterer på hinandens billeder. Desuden kan folk gen-poste andres billeder i sit eget album.

Målgruppe

- Kvinder
- Fashionista
- Modeinteresserede
- Går op i sit udseende
- Tænker ofte over hvad de skal have på "næste gang"
- Bruger sociale netværk

Vores målgruppe består af kvinder, som hele tiden tænker over hvad de har på, og hvad de skal have på til den næste fest. Derfor kan man godt sige at målgruppen består af ”fashionistas”. De bruger mange penge på tøj, og de har ofte en længere liste af ting de godt kunne tænke sig, såkaldte ”must haves”, men det kan være rigtig svært for dem at holde styr på alle sammen. Samtidig kunne de godt bruge noget hjælp til at finde ud af, hvor de kan anskaffe sig deres must haves.

mandag den 19. marts 2012

Kombinerede ideer

Vi har prøvet at kombinere nogle af vores ideer, men vi har stadig ikke fundet "the one" app endnu. Vi vælger den nok først ud i morgen og det kan være at vores kombinerede ideer har for mange funktioner. Men det skal vi lige have diskuteret.
Nedenfor ses vores kombinerede ideer:

  • Gør det selv appen, hvor man kan se billeder af folk der har redesignet deres tøj. Man kan samtidig poste sine egne gør det selv og rate / kommentere andres. Desuden kan man dele det med sine venner på Facebook. Appen kan også scanne magasiner, og så hvis nogen har lavet det stykke tøj om til noget andet, så kommer det op på telefonen.
  • Gør det selv appen, hvor man kan se billeder af folk der har redesignet deres tøj. I appen kan man også se hvad de nyeste trends og stile er indenfor gør det selv temaet.
  • Brugeren har sin egen profil hvor hun kan poste sine DIY projekter. Disse projekter samles i et galleri. Til hvert projekt skal brugeren skrive hvordan hun har gjort (evt. trin for trin tutorial) og hvilket stykke tøj hun har brugt og evt. hvor hun har købt det, så andre brugere let kan finde produktet og om-designe det på samme måde. Brugeren vil samtidig kunne poste outfits hvori deres DIY-projekter indgår, da det giver en bedre idé om, hvordan tøjet kan bruges.Når man går ind på app’en vil man kunne se alle de nyeste projekter i et galleri (infinite scroll). Der vil så være en anden kategori som hedder "outfits", som er opstillet på samme måde.
  • Hvorfor en app? – Fordi at det er lettere at sidde med sin Iphone ved sin side når man evt. skal om-designe et stykke tøj, især hvis man nu sidder på gulvet, eller et andet sted hvor de er upraktisk med en computer. Samtidig har man også sin Iphone med sig når man er ude og handle – så hvis man evt. har favoriseret et stykke tøj (ønskeliste), kan man hurtigt kigge den igennem mens man står i shoppen, så man ved hvad man skal lede efter.

Ideer til en app

Vi har hver især siddet i omkring 30 minutter og skrevet ideer ned til en app. Det blev til en del ideer, men vi har dog ikke udvalgt én idé endnu.
Nedenfor kan vores app ideer læses.

  • En app som samler alle de nyeste trends og stile fra de store modemagasiner verden over.
  • En app hvor man kan indsende et billede af sit outfit, se andres outfits, samt rate og kommentere dem. Man kan desuden se hvor hvilke tøjdele er købt henne.
  • En app som har butikkernes varer i sin database, hvor man så kan sammensætte tøjdele fra forskellige butikker og gemme de outfits man synes er gode.
  • En app hvor man kan vælge hvilke modehuses nyheder man vil have ind på sin app. Appen opdaterer sig selv, når modehusene kommer med nyt.
  • En app, der henvender sig til dem, der går op i tøj. Og ikke mindst i deres eget. Appen er en måde at holde styr på sit klædeskab på, og måske en hjælp til at finde ud af, hvordan dagens påklædning skal se ud. Man skal simpelthen overføre alt sit tøj til denne app, hvorefter man har en komplet virtuel opgørelse over ens gardarobe. Det kræver dog en del forarbejde, at få alt ens tøj overført og beskrevet til virtuelle beklædningsdele. Men måske får man så ryddet lidt ud i tøjet undervejs. Man kan også lægge fotos at det rigtige tøj ind under beskrivelserne, og man kan markere bestemte beklædningsdele som favoritter. Når det så er gjort, kan man ved hjælp af appen måske nemmere finde ud af, hvad man skal tage på af tøj i fremtiden.
  • En "styling" app hvor man kunne søge på fx nogle bestemte bukser og for forslag til, hvad det kunne style med. Forslagene vil så enten være fra modebutikkerne eller af andre brugere.
  • En app hvor du kan dele dine tøjstørrelser og foretrukne brands med dine venner, så de altid har dem ved hånden, når de skal købe en gave. Når du så har fået dine favorit-bukser i gave, kan du via denne app få hjælp til hvordan, du sætter dem sammen med toppe, cardigans, sko og accessories.
  • En app, der skal gøre det nemmere for kunderne at bruge firmaets populære trykte katalog. Når kunden sidder og hygger sig i sofaen med det seneste katalog, kan hun med app’en installeret på sin smartphone tage et billede af et hvilket som helst produkt eller outfit i kataloget. App’en genkender billedet og giver kunden adgang til al den information der findes om produktet (f.eks. materialer, størrelser, mål, lagerstatus og matchende tilbehør), og produktet kan selvfølgelig bestilles med det samme.
  • Denne app, fungerer som din helt egen stylist. Det holder styr på, hvad du har, hvad du slider, hvad du ønsker, og det giver dig mulighed for at matche det hele. Den hjælper dig med at planlægge og er den ultimative mode arrangøren!
  • En app hvor du kan tag et billede af dig i fuld figur, sende den ind på din app og hent tøj ned før du køber det, for at se om det passer til dig. Både hvad størrelsen angår og om det overhovedet klæder dig. På den måde slipper du for at skulle tænke på at sende tøj tilbage fordi det ikke lige var det eller passede 100%. Med denne app kan du se dig selv hele vejen rundt, mens du stadig sidder i sofaen med en varm kop kakao. Appen drejer nemlig dig eller dit foto rund så man kan se både de gode sider og dårlig. Og se om dit ønskede tøj opfylder de krav du har til det.
  • Genbrugs ide.
  • Ønskeliste. Folk kan samle alle de ting de ønsker sig på en bruger (et stykke tøj de måske har set på en kendt, eller bare på et tilfældigt billede fra nettet). De vil have deres egen profil som de kan style. Folk verdenen over vil kunne besøge hinanden og hjælpe hinanden med at finde ud af, hvor man kan købe de forskellige ting på deres "ønskeliste", og evt. hvad de selv synes om tingen eller lignende.
  • Til modemagasiner eller tøjmærke > Påklædningsdukke. En animator "tegner" tøjet så det kan bruges til dukken. Man får vist tøjet på en helt ny måde. Andre kan kommentere på outfittet eller "like" det. Eksempel:

  • Do it yourself-projects - Man ser tit folk som har lavet et helt nyt stykke tøj ud af et gammelt stykke tøj eller lignende. På denne app kan folk derfor dele og fortælle om deres Do-it-yourself projekter, så andre evt. kan lave det samme. Brugeren har et galleri med disse projekter som andre kan "like" Og kommentere på. Eksempel: